Mange af os har allerede været ramt af stress. Nogle også depression. Faktisk er tallene på verdensplan temmelig skræmmende. 430.000 danskere (ca. 10 – 12 %) har symptomer på alvorlig stress hver dag og stress koster årligt Danmark omkring 14 milliarder kroner i form af blandt andet sygefravær og udgifter til sundhedsvæsnet. Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser. WHO estimerer hjernesygdomme –herunder depression – til at udgøre 35 % af den totale sygdomsbelastning i Europa. Det er meget store tal men (desværre) ikke overraskende.

Stress er ikke altid en dårlig ting, men i dag bruger vi ordet i flæng om vores daglige rutiner – oftest i en negativ sammenhæng. ”Det har været en stressende dag” eller ”det stresser mig” kender vi vidst alle sammen. Der findes dog to typer stress; den kortvarige, akutte stress og den kroniske som er vedvarende. En stresssituation kan være positiv, hvis vedkommendes oplevelse af situationen virker overskuelig og håndterbar og ikke er længerevarende. Det er dog meget forskelligt fra menneske til menneske alt afhængig af personens stressrespons. Det betyder også at vinterbadning kan være sundt for nogle og mindre godt for andre. En i forvejen stresset person kan blive påvirket negativt heraf, hvor en ”sund og rask” person vil få en positiv effekt ud af det.

Men hvad kan vi så gøre for at afstresse? Handler det blot om at gøre så lidt som muligt og være inaktiv? Nej, man skal faktisk gøre mange ting for at regulere sit nervesystem og her kan det være en stor fordel af kende til sin vagusnerve. Vagusnerven er involveret i rigtig mange af kroppens funktioner, blandt andet har den forbindelse vores hjerne, mave-og tarmsystem, hjertet, leveren, bugspytkirtlen og meget andet. En velfungerende vagusnerve er altså helt afgørende for, at du kan fungere optimalt.

Hvis du føler dig deprimeret, stresset eller har angst, kan du med fordel prøve at stimulere din vagusnerve da den kan frisætte flere enzymer og hormoner der kan modvirke stress, f.eks. acetylcholin, prolactin, vasopressin, og oxytocin. Derudover kan stimulation af nerven også optimere fordøjelsen, give en bedre søvn, styrke immunforsvaret og lindre spændningshovedpine.

Eksempler på hvordan du kan stimulere vagusnerven:  

  • Vinterbadning/ en tur under den kolde bruser om morgenen.
  • Åndedrætsøvelser – prøv f.eks. humlebien (Bhramari pranayama), Ujjayi åndedræt eller Nadi Shodhana (vekselåndedrættet)
  • Sang eller chante
  • Yoga
  • Akupunktur
  • Osteopati eller kranio sakral terapi kan også frisætte og stimulere en anspændt/ klemt vagusnerve.

OBS: kontakt altid egen læge hvis du har det fysisk eller psykisk dårligt.

Kilder: Verdenssundhedsorganisationen WHO, Statens Institut for Folkesundhed, NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sundhedsstyrelsen, Professor dr. med. Tage Søndergård Kristensen fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med European Heart Network, Undersøgelse fra Landsorganisationen i Danmark (LO’s) ugebrev, A4, 2009.