Denne smoothie med sød kartoffel kan både drikkes om morgenen, som mellemmåltid og så er den faktisk især ideel som en ”aften-shake” for bedre søvn, idet den søde kartoffel (som er kulhydrat – og her retrograd stivelse, idet den er opvarmet og dernæst nedkølet igen) er nødvendig for omdannelsen af aminosyren tryptofan, som bliver til lykkehormonet serotonin, som i mørke og fravær af dagslys, omdannes til søvnhormonet melatonin (dette sker da der ved indtagelsen af kulhydrat frigives insulin, som transporterer de andre stoffer i blodet væk, så tryptofan kan blive transporteret til hjernen).

Endvidere er der tilført vandopløselige fibre fra den rå blomkål, hør- og chiafrø (chiafrø indeholder både opløselige- og uopløselige fibre), som går langsommere igennem fordøjelsen end de uopløselige. Disse er især gode for blandt andet reduktion af kolesterolindholdet i blodet, de regulere blodsukkeret og giver en øget mæthedsfornemmelse efterfølgende. En fiberrig kost fremmer også udskillelsen af affaldsstoffer og styrker dannelsen af gode tarmbakterier. Dadler er tilført da de indeholder uopløselige fibre, som er godt for fordøjelsen og blandt andet nedsætter transittiden.

I denne smoothie har vi tilført græskarkerneprotein for at give retten protein og mandelsmør for at tilføre fedt. Græskarprotein indeholder intet mindre end 63% protein og er rig på aminosyren tryptofan, som danner søvnhormonet melatonin. Græskarkerner har desuden et højt indhold af magnesium, zink og jern. Det er et virkelig godt valg, hvis man leder efter vegansk protein.

Ingredienser:

  • 1 bagt og afkølet sød kartoffel
  • 1 håndfuld frossen blomkål
  • 2 dadler
  • 1 spsk. græskarkerneprotein (fåes eksempelvis her på Rawfoodshop.dk)
  • 1 spsk. mandelsmør
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • ½ tsk. kanel
  • havredrik efter ønsket konsistens

Start med at komme en del væske i blenderen og derefter de faste og frosne ingredienser. På den måde klumper det sig ikke sammen og blendes derfor lettere. Kom derefter mere og mere vand eller plantedrik i – afhængigt af ønsket konsistens.

Du kan også vælge at komme mindre væske i og dermed lave det en softice-lignende konsistens, som så kan spises med diverse toppings (nødder, tørret frugt m.fl.).

Tip: Har du mon prøvet min Sweet’n Beat-smoothie med rødbede eller Kong Kål?